Halvvejshus og Dagbehandling i samarbejde med myndighed og kommune

Halvvejshus og Dagbehandling i samarbejde med myndighed og kommune

Hos Midtgaarden foregår et ophold i Halvvejshus og dertilhørende Dagbehandling, i tæt samarbejde med visiterende myndighed og kommune. Nogle kommuner har i forvejen deres egne halvvejshuse til borgere, der har gennemgået et behandlingsforløb på en døgninstitution.

Hvis ikke kommunen har et tilbud, eller hvis særlige forhold gør, at den pågældende ikke kan flytte tilbage til udgangspunktet, er det muligt at blive indskrevet som beboer i Midtgaardens Halvvejshus i Esbjerg i Jylland. Dette har til huse i et parcelhus i Esbjerg indre by på ca. 250 m2. Der er plads til 8 beboere, som alle bor på enkeltværelse.

Indtil beboere i Halvvejshuset kommer i gang med uddannelse eller beskæftigelse, deltager de i det daglige behandlingsprogram på Midtgaarden om formiddagen. Der er tilknyttet en rådgiver til Halvvejshuset, ligesom vores socialrådgivere bistår med de praktiske opgaver i forbindelse med udflytning.

Formålet med Halvvejshus og udslusning er, at foretage en gradueret overlapning mellem den virkelighed der eksisterer på en døgninstitution, og den helt anderledes virkelighed, som udspiller sig efter udflytning til egen bolig. Et ophold i Halvvejshuset strækker sig typisk over 3-6 måneder.

Kontakt os og hør mere om muligheden for døgnbehandling

Har du brug for at få hjælp til at komme ud af misbrug, eller er du i kontakt med en, som har det? Så er du meget velkommen til at ringe hertil på telefon 75 17 20 80 og høre mere om døgnbehandling og Midtgaarden generelt.